Tacos Dorados (Taquita)

10 pers. (20 stk.)

Ingredienser
  • 900 g hot salsa sauce
  • 400 g Naturli´ Fars
  • 20 tacos (eller tortillas)
  • 10 tomater
  • 1-2 røde chilier
  • 3 avokadoer
  • 2 løg
  • 1 bundt frisk koriander
  • 200 g cheddar (evt. vegansk)
  • 3 dl Naturli´ Creme Fresh
Sådan gør du
  1. Rør hot salsa sauce og optøet Naturli´ Fars sammen.
  2. Læg tacos ud på bordet og rul tacos stramt rundt om blandingen. (Luk evt. med et lille træspyd.)
  3. Fritér tacos dorados til de er sprøde.
  4. Hak tomater, chilier, avokado og løg i fine tern og bland det med frisk koriander til en Pico de gallo. (frisk salsa) Smag til med salt og peber.
  5. Anret tacos dorados med pica de gallo, revet cheddar, Naturli Creme Fresh og friske koriander.