Search
Close this search box.

Bid for bid mod en mere bæredygtig hverdag

Opgørelser viser, at fødevareproduktion står for omkring 30 % af verdens drivhusgasudledning, og i Danmark står fødevarer og drikkevarer for knap 20 % af gennemsnitsdanskerens forbrugsaftryk. Det er store tal, der tydeligt viser, at det, vi spiser og drikker, har betydning for vores klima.

Bæredygtighed står højt på agendaen hos Orkla-koncernen og lokalt i Orkla Danmark. Vi har en ledende position i det danske marked og er til stede i mange af de danske hjem via vores stærke mærkevarer inden for fødevarer og snacking. Vi har derfor en unik position og en forpligtelse til at bidrage til en reduktion af klimaaftrykket fra danskernes fødevarer. Det gør vi blandt andet ved kontinuerligt at udvikle sundere madvarer, reducere vores eget og vores produkters klimaaftryk. Vi har også fokus på madspild og lancere løbende nye grønnere produkter, som gør det nemmere for forbrugere at vælge mere bæredygtigt i hverdagen. 

Førende i plantebaseret

Vi vil bidrage til at flytte danskernes kostvaner mod mere grøn og klimavenlig mad igennem velsmagende produkter.

Bekæmpelse af madspild

Vi arbejder for at undgå madspild hele vejen igennem vores værdikæde, og vi skaber samarbejder for at sætte fokus på madspild i vores samfund.

Sundere hverdagsvalg

Vi vil bidrage til danskernes sundhed ved hele tiden at udvikle vores portefølje i en grønnere og sundere retning.

Miljøvenlig emballage

Vi arbejder for at øge brugen af genanvendt eller fornybare materialer i vores emballager og dermed understøtte overgangen til cirkulære værdikæder.

Reduktion af affald

Vi arbejder for at minimere affald ved at have fokus på optimal ressource-udnyttelse og ved at tænke affald som ressourcer.

Co2-reducering

Vi vil mindske vores aftryk på kloden igennem et reduceret energiforbrug og konverteringen til grønnere energiformer.

Fokusområder

Baseret på Orkla-koncernens 2025 Bæredygtighedsstrategi har vi i Orkla Danmark sat seks klare fokusområder, som vi har sat initiativer i gang inden for. Vores fokusområder inden for bæredygtighed er noget, vi kontinuerligt arbejder med på flere forskellige måder.

Der er ingen endestation, når det kommer til bæredygtighed. Vi bliver aldrig færdige, for der vil altid være forbedringspunkter og endnu højere ambitioner, i takt med at vores omverden og teknologier ændrer sig. Der er ting, som kan være umulige i dag, men som kan lade sig gøre i morgen. Derfor er vi åbne, nysgerrige og deltager i forskellige udviklingsprojekter, som kan være med til at løse fremtidens udfordringer inden for bæredygtighed.  

Bæredygtighed i
Orkla Danmark
fremadrettet

Vi arbejder i øjeblikket på at sætte barren endnu højere inden for de områder, vi arbejder på samt sikre en tydeligere baseline i det nye samlede Orkla Danmark. Formålet er, at vi i den organisationstruktur bliver bedre til at følge udviklingen, sætte målrettede initiativer i gang samt kommunikere om den konkrete fremdrift.

Bæredygtighed rummer mange aspekter og mange dilemmaer. Vores tilgang er, at vi tager fat på udfordringerne, der kan løses her og nu, samtidig med at vi søger løsninger på de mere langsigtede problemstillinger.